Proceduren følges når en andelshaver ønsker at fremleje sin bolig.
- Som andelshaver må man jf. vedtægterne fremleje sin bolig. Fremlejekontrakten skal dog først godkendes af bestyrelsen. Det må forventes at der er minimum 7 dages behandlingstid fra bestyrelsen modtager fremlejekontrakten, til den kan godkendes.
- For at fastsætte rettigheder og pligter for såvel fremlejer som udlejer, skal standard lejekontrakt for beboelse benyttes. I fremlejekontrakten skal det desuden indføjes, at det påhviler fremlejer at følge andelsforeningens vedtægter og husorden.
- Endelig skal man være opmærksom på, at uanset hvad der måtte være anført i lejekontrakten mellem udlejer og fremlejer, er det fortsat andelshaveren, der har alle forpligtigelserne i forhold til andelen, herunder betaling af husleje, vedligeholdelse, deltagelse i arbejdsdage, snerydning m.m. samt hvad bestyrelsen måtte pålægge andelshaveren af eventuelle arbejdsopgaver.